Forestil dig to virksomheder.

Begge har et kontor på 500 m².

På papiret kunne rengøringsopgaven måske se næsten identisk ud.

Samme antal kvadratmeter.
Kontorer.
Mødelokaler.
Toiletter.
Et køkken.
En reception.

Så burde rengøringen vel også kræve nogenlunde den samme tid og den samme arbejdsplan?

Ikke nødvendigvis.

For kvadratmeter fortæller os, hvor stor arbejdspladsen er.

De fortæller os ikke, hvordan arbejdspladsen bliver brugt.

Og det er ofte dér, den virkelige rengøringsopgave begynder.

500 m² er ikke bare 500 m²

Lad os tage de to kontorer igen.

På det første arbejder 15 mennesker. Der kommer sjældent gæster, og store dele af dagen er der relativt lidt trafik gennem fællesarealerne.

På det andet arbejder 40 mennesker.

Der kommer kunder og samarbejdspartnere gennem receptionen hver dag. Mødelokalerne bliver brugt løbende. Der er fælles køkken eller kantine, toiletterne har en langt højere belastning, og mange mennesker bevæger sig gennem indgangspartiet fra morgen til eftermiddag.

Begge virksomheder har stadig 500 m².

Men rengøringsbehovet er langt fra det samme.

Det er derfor, vi ikke kun kan se på størrelsen, når vi skal forstå en rengøringsopgave.

Mennesker skaber belastningen

En af de mest åbenlyse forskelle er selvfølgelig, hvor mange mennesker der bruger arbejdspladsen.

Flere mennesker betyder typisk mere trafik.

Flere hænder på dørhåndtag og kontaktflader.

Mere aktivitet omkring kaffeautomaten.

Flere besøg på toiletterne.

Mere affald.

Flere krummer og spild i køkkenet.

Og mere snavs, der bliver trukket med ind udefra.

Men selv antallet af medarbejdere fortæller ikke hele historien.

En virksomhed med 20 medarbejdere og mange daglige gæster kan have større belastning i bestemte områder end en virksomhed med 30 medarbejdere, hvor næsten ingen udefrakommende kommer ind.

Derfor er spørgsmålet ikke kun:

Hvor mange arbejder her?

Det er også:

Hvordan bruger menneskerne arbejdspladsen?

Alle kvadratmeter bliver ikke belastet ens

Et kontor kan have områder, hvor der næsten ikke sker noget i løbet af dagen.

Og få meter derfra kan der være et område, der bliver brugt konstant.

Tænk på forskellen mellem et stille kontor og:

• receptionen
• hovedindgangen
• kaffeområdet
• køkkenet
• toiletterne
• et populært mødelokale
• gangarealer mellem afdelinger

På en plantegning er det hele kvadratmeter.

I virkeligheden er belastningen meget forskellig.

Derfor giver det heller ikke nødvendigvis mening, at alle områder får præcis den samme opmærksomhed eller rengøringsfrekvens.

Rengøringen bør følge brugen af arbejdspladsen – ikke kun plantegningen.

Gulvet kan ændre hele opgaven

Gulvtypen spiller også en væsentlig rolle.

Tæpper, vinyl, træ, klinker og andre gulvtyper kræver ikke nødvendigvis den samme behandling.

Men det handler heller ikke kun om materialet.

Hvor ligger gulvet?

Et gulv lige inden for hovedindgangen bliver udsat for noget helt andet end gulvet i et mødelokale længere inde i bygningen.

Og årstiderne kan ændre belastningen markant.

En tør sommerdag og en våd efterårsdag kan skabe to vidt forskellige rengøringsbehov i præcis den samme reception.

Regn, sand, grus og våde sko bliver trukket med indenfor.

Pludselig kan et område, der normalt kræver begrænset opmærksomhed, have brug for mere.

Det er endnu et eksempel på, hvorfor en arbejdsplads ikke kan reduceres til et antal kvadratmeter.

Et køkken er heller ikke bare et køkken

To virksomheder kan begge have ét køkken.

Hos den ene bliver køkkenet primært brugt til kaffe.

Hos den anden spiser 40 medarbejdere frokost, opvarmer mad og bruger køleskab, mikroovn, kaffemaskine, borde og andre fælles faciliteter hver dag.

På papiret:

1 køkken.

I praksis:

To meget forskellige rengøringsopgaver.

Det samme gælder toiletterne.

Det afgørende er ikke kun, hvor mange toiletter virksomheden har.

Det er også, hvor mange mennesker der bruger dem og hvor ofte.

Kundebesøg ændrer også prioriteringen

Vi har tidligere skrevet om receptionens betydning for det første indtryk.

Det samme princip spiller ind her.

En virksomhed med mange kundebesøg kan have andre prioriteringer end en arbejdsplads, hvor næsten kun medarbejdere færdes.

Receptionen, indgangspartiet, mødelokalerne og gæstetoiletterne bliver en del af den oplevelse, virksomheden giver videre til sine egne kunder og samarbejdspartnere.

Det betyder ikke, at resten af arbejdspladsen er mindre vigtig.

Men det betyder, at vi skal forstå, hvilke områder der har særlig betydning for den enkelte virksomhed.

Teknologien kan hjælpe os med at forstå behovet

Rengøringsbranchen har udviklet sig markant, og i dag findes der teknologiske løsninger, som kan hjælpe med at tilpasse rengøringen efter den faktiske brug af en bygning.

Sensorer og digitale systemer kan eksempelvis registrere trafik og anvendelse af bestemte områder.

Andre løsninger kan give information om forbruget af eksempelvis sæbe, papir og andre forbrugsvarer.

Det kan give et bedre datagrundlag for behovsstyret rengøring.

Et mødelokale, der næsten ikke har været benyttet, har måske ikke det samme behov som et lokale, hvor mennesker har været ind og ud hele dagen.

Et toiletområde med høj trafik kan omvendt kræve opmærksomhed tidligere end den almindelige arbejdsplan foreskriver.

Det er en spændende og innovativ udvikling.

Teknologien kan give os værdifulde data og nye muligheder for at planlægge arbejdet.

Men sensorer, software og implementering kræver også investering og skal give mening i forhold til den enkelte arbejdsplads.

Og behovsstyret rengøring behøver efter vores opfattelse ikke altid at begynde med en sensor.

Den kan også begynde med en medarbejder, der er uddannet til at se, vurdere og reagere.

Medarbejderen er også en sensor

En erfaren og grundigt oplært rengøringsmedarbejder lærer arbejdspladsens rytme at kende.

Medarbejderen opdager, når et mødelokale har været usædvanligt meget i brug.

Når indgangspartiet kræver ekstra opmærksomhed efter en regnvejrsdag.

Når et toiletområde pludselig har større belastning end normalt.

Når køkkenet har haft en travlere dag.

Men medarbejderen kan også se det modsatte.

Et område har måske næsten ikke været benyttet, og tiden kan muligvis prioriteres bedre et andet sted, hvor behovet den pågældende dag er større.

Det kræver selvfølgelig, at medarbejderen har fået mere end bare en arbejdsplan i hånden.

Medarbejderen skal kende virksomheden, forstå forventningerne og være oplært til at arbejde proaktivt inden for de aftalte rammer.

En del af virksomhedens hverdag

Hos Styleduo Cleaning mener vi, at den faste rengøringsmedarbejder med tiden bliver en del af virksomhedens hverdag; og i den forstand også en del af virksomhedsfamilien.

Når man kommer på den samme arbejdsplads igen og igen, lærer man stedet at kende.

Man opdager rytmen.

Man ser, hvilke områder der bliver belastet.

Man lærer, hvornår virksomheden typisk har gæster.

Man opdager ændringer.

Og man får en forståelse for, hvad der er vigtigt netop dér.

Den viden står ikke nødvendigvis på arbejdsplanen.

Men den kan være utrolig værdifuld for det færdige resultat.

Derfor er oplæring af medarbejderen vigtig.

Vi ønsker ikke kun, at medarbejderen ved, hvad der står på planen.

Medarbejderen skal også forstå, hvorfor opgaverne er vigtige, og hvordan arbejdspladsen fungerer.

Teknologi og mennesker behøver ikke være modsætninger

Teknologi kan give information, som mennesker ikke nødvendigvis kan indsamle på samme måde.

Og en erfaren medarbejder kan observere forhold, som ikke nødvendigvis kan reduceres til et tal.

Derfor behøver vi heller ikke vælge mellem teknologi og mennesker.

De kan supplere hinanden.

En sensor kan eksempelvis fortælle os, at mange mennesker har passeret et område.

Den erfarne medarbejder kan se, hvad brugen af området faktisk har betydet – og vurdere, hvad der skal gøres ved det.

For os er det afgørende, at medarbejderen aldrig reduceres til den person, der blot følger en liste.

En arbejdsplan skaber struktur.

Data kan give indsigt.

Men mennesker skaber stadig resultatet.

Derfor starter en god rengøringsløsning med spørgsmål

Når vi ser en ny arbejdsplads, er kvadratmeter selvfølgelig relevante.

Men de kan ikke stå alene.

Vi vil også gerne vide:

Hvor mange mennesker arbejder her?

Hvornår er de på arbejde?

Hvor mange gæster kommer typisk gennem virksomheden?

Hvordan bliver mødelokalerne brugt?

Er der kantine eller fælles køkken?

Hvilke områder oplever virksomheden selv som mest belastede?

Er der særlige gulvtyper eller overflader?

Er der bestemte tidspunkter, hvor belastningen er større?

Og er der områder, hvor det visuelle indtryk er ekstra vigtigt?

Men måske vigtigst af alt:

Hvad forventer virksomheden selv af rengøringen?

For det er først, når vi forstår hverdagen bag kvadratmeterne, at vi for alvor kan begynde at forstå opgaven.

En rengøringsplan skal passe til virkeligheden

En god arbejdsplan skaber struktur.

Den beskriver opgaver, frekvenser og forventninger og giver både kunden og medarbejderen klare rammer.

Men den bedste plan er ikke nødvendigvis den, der behandler alle områder ens.

Det er den, der afspejler, hvordan arbejdspladsen faktisk fungerer.

Nogle områder kræver måske daglig opmærksomhed.

Andre kan rengøres med en anden frekvens.

Og hvis virksomhedens hverdag ændrer sig, bør vi også være opmærksomme på, om rengøringen stadig passer til behovet.

Her bliver medarbejderens observationer og dialogen med virksomheden afgørende.

For det, der var den rigtige løsning for et år siden, er ikke nødvendigvis den rigtige løsning i dag.

Samme størrelse. Forskellige behov.

Det kan være fristende at se på erhvervsrengøring som et simpelt regnestykke:

Antal kvadratmeter × tid = rengøring.

Men virkeligheden er mere nuanceret.

Mennesker, aktiviteter, trafik, materialer, årstider, virksomhedens arbejdsgange og egne prioriteringer er alle med til at definere opgaven.

Derfor tror vi hos Styleduo Cleaning ikke på, at to virksomheder automatisk skal have den samme løsning, bare fordi deres lokaler har samme størrelse.

Kvadratmeter fortæller os, hvor stor arbejdspladsen er.

Menneskerne og hverdagen fortæller os, hvordan den skal rengøres.

---

Bag resultatet

I serien Bag resultatet ser vi nærmere på de mennesker, overvejelser og processer, der ligger bag professionel rengøring.

For et godt rengøringsresultat handler ikke kun om at udføre en arbejdsplan.

Det handler også om at forstå den arbejdsplads, planen er lavet til.

Teknologien kan hjælpe os med data.

Arbejdsplanen kan give os strukturen.

Men den veluddannede medarbejder, der kender arbejdspladsen, ser forandringerne og reagerer på dem, er fortsat en afgørende del af resultatet.

Hvis du tænker på din egen arbejdsplads: Hvilket område bliver egentlig belastet mest i løbet af en almindelig arbejdsdag?